Maradona får grønt lys til at forlade hospital

Diego Maradona har fået tilladelse til at forlade hospitalet.

Det siger lægen Leopoldo Luque ifølge AFP til de fremmødte journalister uden for klinikken i Olivos nord for Buenos Aires, hvor fodboldlegenden er indlagt.

For otte dage siden blev Maradona opereret for en blodansamling mellem kraniet og hjernen.

Ifølge lægen er Maradona klar til at forlade hospitalet, efter at argentineren har skrevet under på sine udskrivelsespapirer.

Det forventes, at han udskrives onsdag.

/ritzau/