FC Midtjylland tabte næsten 20 millioner i guldsæson

FC Midtjylland kom ud af sæsonen 2019/2020 med et underskud på 19,5 millioner kroner.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Coronapandemien og de tomme eller halvtomme tribuner påvirker regnskabet negativt, forklarer bestyrelsesformand Rasmus Ankersen.

– De indførte restriktioner på stadion og den manglende likviditet i transfermarkedet har selvsagt været et hårdt slag for fodboldindustrien, og vi er naturligvis også blevet ramt, siger han i pressemeddelelsen.

/ritzau/