Aalborgs håndboldherrer slår BSH i pokalgyser

Aalborgs Håndboldherrer fulgte onsdag aften i fodsporene på GOG, Skjern og Mors-Thy og spillede sig videre til Final 4-stævnet.

I pokalkvartfinalen vandt nordjyderne en særdeles tæt hjemmekamp med 30-27 over Bjerringbro-Silkeborg.

Kampen var præget af stor dramatik og bød både på skiftende føringer og tre røde kort.

Det var helt lige ved pausen, men i en medrivende afslutning trak Aalborg afgørende fra og sikrede sig avancement.

Tidligere samme aften vandt Mors-Thy med 35-31 hjemme over TTH Holstebro og blev klar til finalestævnet, som sætter punktum for sæsonen i juni næste år.

/ritzau/