Fem svenskere misser Danmark-kamp efter britisk stramning

Det svenske fodboldlandshold bliver ligesom det danske ramt af Storbritanniens skærpede karantænekrav mod personer, der kommer til landet fra Danmark.

Sverige skal nemlig møde Danmark onsdag, og ligesom den danske landstræner Kasper Hjulmand må se bort fra spillere, der har sin daglige gang i de britiske ligaer, så må Sveriges ditto det samme.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Victor Lindelöf (Manchester United), Robin Olsen (Everton), Emil Krafth (Newcastle), Ken Sema (Watford) og Filip Helander (Glasgow Rangers) er således blevet udeladt til testkampen mod Danmark.

/ritzau/