Herning overtager Frederikshavns EM-kampe

Jyske Bank Boxen i Herning kommer til at lægge gulv til endnu flere kampe ved EM i kvindehåndbold i december.

Dansk Håndbold Forbund (DHF) oplyser på sin hjemmeside, at de kampe, som skulle have været spillet i Frederikshavn, bliver flyttet til Herning.

Det sker, efter at DHF tidligere fredag meddelte, at de nye, skærpede coronarestriktioner i Nordjylland umuliggjorde afviklingen af EM-kampe i Arena Nord i Frederikshavn.

/ritzau/