Rindom og fire andre danske sejlere er coronasmittede

Syv personer er testet positiv for coronavirus i forbindelse med en træningslejr i sejlads i Aarhus.

Det drejer sig om fem sejlere – heriblandt Anne-Marie Rindom – samt to trænere.

Det oplyser Dansk Sejlunions direktør, Christian Lerche, til TV2 Sport.

– Fem af vores elitesejlere og to af vores trænere er smittede. Og blandt dem er nogle af vores allerbedste sejlere – herunder Anne-Marie Rindom, siger Christian Lerche.

Yderligere tre personer udviser symptomer på coronasmitte, lyder det.

/ritzau/