Aalborg slår igen Frederikshavn på isen

Aalborg Pirates har taget på de nordjyske ishockeyrivaler fra Frederikshavn White Hawks indtil videre i denne sæson.

Fredag aften vandt aalborgenserne for anden gang i lige så mange forsøg over arvefjenderne, der har hjemme lidt længere nordpå.

Modsat første gang de mødte hinanden i denne sæson, så vandt Aalborg fredag i ordinær spilletid med 2-1.

Sejren betyder, at Frederikshavn og Aalborg nu begge har 16 point på henholdsvis anden- og tredjepladsen i Metal Ligaen. Aalborg har dog spillet to kampe færre.

Rungsted Seier Capital ligger øverst med 20 point. Mestrene fra 2018/19-sæsonen kørte fredag Odense Bulldogs med en sejr på hele 8-2.

Aalborgs sejr fredag blev sikret i tredje periode, da amerikanske Pier-Olivier Morin scorede sejrsmålet efter lidt over syv minutter.

Sønderjyske og Herlev Eagles var også i aktion fredag. Sønderjyderne vandt 3-0. Esbjerg Energy slog også Herning Blue Fox 3-1.

/ritzau/