Danmark uden ændringer: Kjær og Eriksen starter i jubilæum

Christian Eriksen og landsholdsanfører Simon Kjær bliver medlem nummer ni og ti i den eksklusive klub over herrespillere, der har optrådt 100 gange for Danmarks fodboldlandshold.

Onsdag aften starter begge inde i Nations League-kampen mod England på Wembley.

Begge landsholdskæmper startede inde i 3-0-sejren over Island i søndags, og de øvrige ni startere i den kamp har også fået genvalg mod England.

Danmarks startopstilling ser derfor igen ud som følger (4-3-3):
Kasper Schmeichel – Daniel Wass, Simon Kjær, Andreas Christensen, Robert Skov – Thomas Delaney, Christian Eriksen, Pierre-Emile Højbjerg – Yussuf Poulsen, Kasper Dolberg, Martin Braithwaite.

Opgøret begynder klokken 20.45 dansk tid.

/ritzau/