PORTRÆT: Løvernes konge er skubbet ud over klippen

Det er en af de største personligheder i dansk fodbold, som lørdag er blevet fyret.

I årevis har Ståle Solbakken været løvernes konge. En næsten enevældig fodboldboss, der med tiden har fået mere og mere magt i FC København, fordi han har kunnet håndtere det. På en og samme tid har han været succesfuld cheftræner og sportsdirektør.

Nordmanden er den med afstand mest vindende træner i Superligaens historie, og på trods af fejlskud har han tjent mange millioner kroner på transfermarkedet. Det har altid været logisk, at han selv skulle vælge, hvornår han ville abdicere og overlade tronen til sin afløser.

Men 2020 er året, der vender op og ned på alt, også på dansk fodbolds mest velsmurte maskine.

26 point i 20 superligakampe i løbet af året – et pointsnit på 1,30 point per kamp, hvilket er lavere end Silkeborg og Sønderjyskes pointsnit og marginalt bedre end AC Horsens’ ditto.

Det er ikke en kategori af klubber, man skal være iblandt, når man har ligaens klart højeste budget og selv har sammensat en trup af den ene dyrtindkøbte spiller efter den anden. Så skal man være dansk mester hver sæson.

Solbakken har været i modvind i FCK før og svaret tilbage med en hvirvelvind af sejre. Men modvinden blev denne gang til en orkan, da FCK i sidste uge missede et europæisk gruppespil for bare anden gang i Solbakkens mangeårige tid som FCK-boss.

Det har kostet på bundlinjen og gjort ondt på en i forvejen udfordret selvforståelse.

Solbakken var cheftræner i FCK i perioden 2006-2011, og efter mislykkede udlandsophold i Köln og Wolverhampton blev han det igen fra 2013 og frem til lørdag. I de seneste seks år som manager med ansvar for både træning, kampe og kontrakter.

Han har også været spiller i FCK begyndelsen af årtusindet. Her stoppede hans hjerte med at slå under en træning i marts 2001, men Solbakken blev genoplivet. Den fighteregenskab har han entusiastisk forsøgt at videreformidle med højlydte, til tider uforståelige udbrud på sidelinjen.

Som træner har han været ophavsmand til otte mesterskaber, fire pokaltitler og kontinuerlige toppræstationer i europæisk fodbold. Det kan ingen i dansk fodbold matche.

Der kan sættes lighedstegn mellem Solbakken og FCK, selv om nordmanden ikke har set sig selv som uundværlig og bebudet, at klubstrategien er vigtigere for FCK end hans tilstedeværelse.

Klubben har meget at takke ham for, og den 52-årige nordmand får da også flotte ord med på vejen ud af døren fra Parken-bestyrelsen, de eneste placeret højere i hierarkiet end Solbakken.

Spørgsmålet er så, om FCK’s aktuelle problemer stikker dybere end Solbakken, der ellers har stået for den kontinuitet og strategiske ro, konkurrenter på skift har manglet.

Er klubben kørt fast i den temperamentsfulde nordmands fodboldfilosofi med zoneforsvar, overlappende backs og forsøget på at udkonkurrere rivalerne på en jernfysik?
Er grebet mistet på transfermarkedet, hvor aldrende FCK-koryfæer flittigt hentes hjem for at erstatte fejlslagne indkøb fra Syd- og Østeuropa?

Er et nyt sportsligt persongalleri medicinen, der får selvtilliden og sejrene tilbage, så klubben lever op til sin selvforståelse?

Det vil de kommende uger, måneder og sæsoner vise. Og det vil kun styrke nordmandens eftermæle, hvis de sportslige bølgeskvulp fortsætter hos FCK efter hans fyring og farvel. Eller på gensyn.

/ritzau/