Verdensmester sejrer i ny tæt dyst i semiklassiker

Der blev kørt helt på syregrænsen i afslutningen af den belgiske semiklassiker De Brabantse Pijl onsdag.

Her vandt den nykårede verdensmester i landevejscykling, Julian Alaphilippe, i en særdeles tæt dyst på målstregen, hvor han akkurat slog den hollandske klassikerspecialist Mathieu van der Poel.

Afslutningen var lige ved blive en kopi af den bizarre afslutning på cykelklassikeren Liège-Bastogne-Liège i søndags, da Julian Alaphilippe løftede armene i sejrsglæde for tidligt.

I søndags endte franskmanden med at blive slået af Tour de France-toeren Primoz Roglic, som nåede at presse cyklen forbi Alaphilippe og tage sejren på målfoto, men onsdag var målfotoet til Alaphilippes fordel.

/ritzau/