Politibetjente ransager tysk fodboldforbund i skattesag

Tysk politi har onsdag gennemført en omfattende razzia hos Det Tyske Fodboldforbund (DFB) samt hos flere privatpersoner, der har arbejdet i forbundet.

Det drejer sig om mulig skattesvindel i 2014 og 2015, skriver nyhedsbureauet dpa.

Sagen drejer sig om, at forbundet er mistænkt for at have undladt at betale skat af indtægter fra reklameskilte fra det tyske fodboldlandsholds kampe på hjemmebane i årene 2014 og 2015.

Det oplyser anklagemyndighederne i Frankfurt.

/ritzau/