Aston Villa banker mestrene fra Liverpool med hele 7-2

De engelske mestre fra Liverpool tabte søndag aften 2-7 ude til Aston Villa i Premier League.

Det er første gang siden 1963, at Liverpool indkasserer syv mål i en fodboldkamp.

I første halvleg scorede angriberen Ollie Watkins hattrick for Aston Villa, som var foran 4-1 ved pausen.

Liverpool-angriberen Mohamed Salah reducerede en enkelt gang efter 33 minutter.

I anden halvleg fortsatte Aston Villa med at imponere, og det blev til yderligere tre scoringer – de to sidste fra Jack Grealish.

/ritzau/