Dansk Tour-helt vinder enkeltstart i World Tour-løb

Danske Søren Kragh Andersen trådte helt igennem, da han atter imponerede i cykelsadlen fredag.

Her leverede Sunweb-rytteren en imponerende enkeltstart i World Tour-løbet BinckBank Tour, da han ganske enkelt vandt med tiden ni minutter og 59 sekunder.

Sejren til den 26-årige cykelrytter fra fynske Strib kom blot dagen efter, at den nu tidligere cykelverdensmester Mads Pedersen (Trek) torsdag slog til i en massespurt og vandt løbets 3. etape.

Mads Pedersen kom torsdag i mål med en tid, der var otte sekunder langsommere end sin danske kollega. Dermed er det tæt i toppen inden lørdagens sidste etape.

Mads Pedersen holdt med sin præstation lørdag fast i løbets førertrøje.

/ritzau/