Franske Alaphilippe bliver verdensmester i cykling

Franskmanden Julian Alaphilippe vandt søndag verdensmesterskabet i landevejscykling, som blev kørt over 258,2 kilometer i Imola.

Danske Jakob Fuglsang blev i en forfølgergruppe nummer fem – 24 sekunder efter vinderen.

Belgiske Wout van Aert var den hurtigste i forfølgergruppen og vandt dermed VM-sølv, mens schweizeren Marc Hirschi snuppede bronzen.

Polske Michal Kwiatkowski blev nummer fire, lige foran Fuglsang.

/ritzau/