Colombianer vinder kongeetape i Tour de France

Miguel Ángel López (Astana) vandt 17. etape i Tour de France, som på forhånd var udråbt til løbets kongeetape.

Colombianeren stak af sted på den sidste hårde stigning og kom i mål 15 sekunder foran Primoz Roglic (Jumbo-Visma), som bevarede den gule trøje.

Roglic udbyggede tilmed sin føring i den samlede stilling ned til Tadej Pogacar (UAE), som nu er 57 sekunder efter sin slovenske landsmand.

/ritzau/