Stort comeback sikrer Osaka US Open-titlen mod veteran

Naomi Osaka var spillet baglæns ud af Arthur Ashe Stadium i første sæt af US Open-finalen mod den genopstandne veteran Victoria Azarenka.

Men hun fik hanket op i sig selv og leverede et stort comeback, der sendte trofæet i hænderne på den blot 22-årige japaner for anden gang i karrieren med cifrene 1-6, 6-3 og 6-3.

Dermed er hun oppe på tre grand slam-titler, da hun også vandt Australian Open sidste år.

/ritzau/