Mexicaner forlader Racing Point efter sæsonen

Den mexicanske Formel 1-kører Sergio Perez er i gang med sin sidste sæson hos Racing Point-teamet.

På Twitter oplyser Perez, at han forlader holdet, som han tiltrådte i 2019.

Tidligere i karrieren har den 30-årige Perez kørt for Sauber, McLaren og Force India.

I denne sæson har han skrabet 34 point til sig og ligger nummer 11 i den samlede VM-stilling.

Han har dog kun deltaget i seks ud af otte grandprixer, da han tidligere på sæsonen missede de to løb på Silverstone i England, fordi han var blevet smittet med coronavirus.

/ritzau/