Opblusset coronapandemi udsætter tilskuerudvidelse

Den opblussede coronapandemi får betydning for afviklingen af sportsarrangementer i dele af Danmark.

Således er Odense og hovedstadsområdet i foreløbigt 14 dage undtaget fra den planlagt udvidelse af tilskuerordningen til andre idrætsarrangementer end fodbold.

Sådan lyder det på et pressemøde og i en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet.

– Københavnsområdet og Odense Kommune undtages fra den planlagte udvidelse af den tilpassede Superligaordning til andre idrætsarrangementer, lyder det.

/ritzau/