Danmark møder Belgien og England i tomt Parken

Det har længe ligget i kortene, og nu er det også officielt. Danmarks kommende fodboldlandskampe i Nations League mod Belgien og England i Parken skal spilles uden tilskuere.

Det bekræfter Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) ifølge Dansk Boldspil-Union (DBU) på Twitter.

Det er på grund af coronapandemien, at det er besluttet at afvikle kampene for tomme tribuner.

Kampene mod Belgien og England henholdsvis 5. og 8. september bliver Kasper Hjulmands første som landstræner for Danmark.

/ritzau/