Froome og Thomas er vraget til årets Tour de France

De to tidligere Tour de France-vindere Chris Froome og Geraint Thomas er ikke udtaget til Touren i år, oplyser rytternes hold, Ineos, på sin hjemmeside.

Ineos satser på Egan Bernal, der vandt Touren sidste år.

Resten af holdet består af følgende syv ryttere: Andrey Amador, Richard Carapaz, Jonathan Castroviejo, Michal Kwiatkowski, Luke Rowe, Pavel Sivakov og Dylan van Baarle.

Touren går i gang lørdag 29. august i Nice.

/ritzau/