Cecilie Uttrup Ludwig sejrer i italiensk endagsløb

Den danske FDJ Nouvelle Aquitianie-rytter Cecilie Uttrup Ludwig snuppede tirsdag en fornem sejr i det italienske.

Således vandt hun endagsløbet Giro Dell’Emilia Donne.

Uttrup Ludwig kørte først over målstregen alene på toppen af den legendariske San Luca-stigning i Bologna, skriver cykelmediet feltet.dk.

Det var samtidig sæsonens første sejr for den 24-årige dansker, der stillede op i sit blot fjerde løb i 2020.

I de øvrige er hun ikke sluttet dårligere end nummer 11.

Uttrup Ludwig har mulighed for at følge op på sejren, når hun i weekenden stiller til start ved DM i Middelfart, hvor hun regnes blandt favoritterne.

/ritzau/