Schweiziske arrangører aflyser VM i cykling

Der bliver ikke afholdt et verdensmesterskab i cykling i Schweiz i september, som det ellers var planen.

Det oplyser løbets arrangører og Den Internationale Cykelunion (UCI) i en pressemeddelelse.

Aflysningen skyldes, at Schweiz ikke tillader store arrangementer med mere end 1000 personer før 30. september.

VM skulle være kørt i Aigle-Martigny.

/ritzau/