Tiger Woods klarer cuttet i årets første majorturnering

Den amerikanske golfspiller Tiger Woods er klar til weekendens finalerunder i PGA Championship, men afstanden til de førende spillere er blevet større efter en anden runde i to slag over par.

På torsdagens første runde brugte Woods to slag under par. Samlet er han dermed i par og det rækker til en delt 44.-plads.

Haotong Li fra Kina har lagt sig i spidsen for årets første majorturnering. Runden klarede han i fem slag under par på fredagens 18 huller. Samlet er han otte slag under par. Han kan blive den første kinesiske spiller, der vinder en major.

Seks spillere er to slag efter på en delt andenplads.

Deriblandt Jason Day fra Australien, der lå på førstepladsen efter første runde, samt englænderen Tommy Fleetwood, der havde fredagens bedste score med 64 slag eller seks under banens par.

Ingen danskere deltager i turneringen, som i år spilles i San Francisco i Californien.

/ritzau/