AGF forhandler med Anderlecht om Bundu-salg

AGF forhandler med Anderlecht om et salg af Mustapha Bundu.

Det oplyser den aarhusianske superligaklub mandag i en fondsbørsmeddelelse.

Prisen, der forhandles om, er i niveauet 25 til 30 millioner kroner samt en videresalgsklausul, lyder det.

Der har i et stykke tid floreret rygter om, at AGF-profilen var på vej væk. I weekenden blev han spottet i Københavns Lufthavn på vej til Bruxelles.

/ritzau/