Real Madrid tager sit mesterskab nummer 34

Real Madrid vandt torsdag aften sit 34. mesterskab efter en 2-1-sejr hjemme over Villarreal i Primera Division. Med en spillerunde tilbage kan FC Barcelona ikke længere hente rivalen.

Real Madrid har 86 point efter 37 kampe, mens Barcelona på andenpladsen har 80 point efter lige så mange kampe.

Barcelona og Martin Braithwaite tabte overraskende 1-2 hjemme til Osasuna.

Det så ellers længe ud til, at Barcelona skulle bliver mester for tredje år i træk, men sådan skulle det ikke gå.

Real Madrid har efter coronapausen overhalet Barcelona, som tre gange er snublet ved at spille uafgjort.

/ritzau/