Officielt: FCN sælger Kudus til storklubben Ajax

FC Nordsjælland har solgt den 19-årige offensivspiller Mohammed Kudus til Ajax Amsterdam, meddeler den danske klub torsdag.

Kudus skifter til den hollandske klub efter denne sæson.

Mohammed Kudus kom til FCN for små to år siden fra Right to Dream-akademiet i Ghana.

Siden har han udviklet sig til en profil i Superligaen.

I indeværende sæson har han scoret 11 mål i 25 superligakampe.

/ritzau/