Officielt: Ryder Cup er udskudt til 2021

Golfentusiaster kommer til at vente mere end et år på den næste udgave af den legendariske golfdyst mellem Europa og USA, Ryder Cup.

Onsdag er det besluttet, at dette års turnering, der skulle være afholdt i slutningen af september, må udskydes til 2021.

Det meddeler arrangøren.

Årsagen er, at medicinske eksperter og myndighederne i Wisconsin, USA, ikke vurderer, at det vil kunne garanteres, at Ryder Cup gennemføres med tilskuere.

/ritzau/