Inter henter ung stjerneback hos Real Madrid

Inter har forstærket truppen markant med tilgangen af den unge højreback Achraf Hakimi.

Således oplyser Real Madrid på sin hjemmeside, at man sender den 21-årige marokkaner til den italienske klub, der også har Christian Eriksen i truppen.

Hakimi har været ungdomsspiller i Real Madrid i årevis, men blev en del af førsteholdstruppen i 2017.

Her slog han dog ikke til, og i stedet blev han lejet ud til Borussia Dortmund i 2018 og har været der siden med stor succes til følge.

I Inter får Hakimi en kontrakt, der løber frem til sommeren 2025, oplyser Inter på sin hjemmeside.

/ritzau/