Formel 1-sæson indledes med to grandprixer i Østrig

Ledelsen i Formel 1 har længe ønsket at begynde sæsonen i Østrig i juli, og det blev lørdag officielt godkendt af den østrigske regering. Det skriver det østrigske nyhedsbureau APA.

Formel 1-sæsonen bliver endda indledt med hele to grandprixer på Spielberg-banen i Østrig. Løbene skal afvikles med en uges mellemrum 5. og 12. juli uden tilskuere.

Sundhedsmyndighederne i Østrig godkendte Formel 1-arrangørernes plan for afvikling af løbene i en tid med coronapandemi.

Indtil nu er ti løb enten blevet udskudt eller aflyst som følge af coronapandemien.

/ritzau/