Touren er udsat til slutningen af august

Cykelløbet Tour de France er udsat til at vare fra 29. august til 20. september på grund af coronapandemien, oplyser Den Internationale Cykelunion, UCI.

Touren skulle oprindeligt være afviklet fra 27. juni til 19. juli.

UCI oplyser, at de to øvrige grand tours, Giro d’Italia og Vuelta a Espana, skal følge efter Touren i en ændret kalender.

/ritzau/