Skotske rækker under Premiership aflyses

De tre fodboldrækker under den bedste række i Skotland er blevet aflyst efter en afstemning blandt klubberne.

Det stod klart, efter at 42 professionelle fodboldklubber i Skotland onsdag afgav deres stemme i sagen, som har medført stor uro i skotsk fodbold.

Det var et forslag fra den skotske ligaforening (SPFL), som onsdag skulle have opbakning fra minimum 75 procent af klubberne fra de fire bedste rækker.

Beslutningen betyder, at Dundee United, Raith Rovers og Cove Rangers bliver kåret som vindere af henholdsvis Championsship (næstbedste række, red.), League One og League Two.

/ritzau/