Harry Kane skal opereres og er ude til april

Harry Kane er ude med muskelskade frem til april, hvor han forventes at vende tilbage til træningsbanen.

Det skriver Premier League-klubben Tottenham, Kanes arbejdsgiver, på sin hjemmeside.

Angriberen blev skadet i en ligakamp mod Southampton i sidste uge og er blevet rådet til at gennemgå en operation.

Det skyldes, at Kane har pådraget sig en overrevet sene i det ene lår, men ifølge Tottenham får operationen ikke indflydelse på, hvor længe han er ude.

/ritzau/