Storspillende Nikolaj Ehlers lavede to

Storspillende Nikolaj Ehlers lavede to point i Winnipeg Jets’ sejr over Montréal Canadiens i NHL natten til tirsdag.

Med en assist til 1-0 og en scoring 2-0 i anden periode var Ehlers hovedarkitekten bag sejren på 3-2 i Montreal.

Målet faldt efter fire minutter og 46 sekunder af anden periode og var Ehlers’ 17. i sæsonen.

Sejren var Jets’ blot tredje i de seneste ti kampe. Holdet er med sejren stadig med i kampen om en wild card-plads til slutspillet. Efter 43 kampe har Jets 50 point.