Medie: Viborg ophæver kontrakt med omstridt hollænder

Viborg FF har ifølge B.T. besluttet sig for at ophæve kontrakten med den 25-årige hollænder Bernio Verhagen.

Verhagen er under mistanke for at have bedraget sig til en aftale med det jyske fodboldhold.

Derfor havde klubben indkaldt ham til møde mandag, men han dukkede aldrig op.

Og nu skulle klubben altså have besluttet sig for at rive aftalen med Bernio Verhagen i stykker.

/ritzau/