Verdens første cykel-VM i esport finder

Verdens første cykel-VM i esport finder sted næste år.

Det står klart, efter at en aftale blev indgået mellem den internationale cykelunion (UCI) og den online træningsplatform Zwift.

Ulig andre mesterskaber i esport vil cykel-VM være meget fysisk hårdt.

Her vil rytterne bruge en stillestående cykel, der er tilkoblet Zwift-programmet.

Træningsplatformen blev lanceret i 2014 og giver cykelmotionister mulighed for at prøve kræfter med sportens klassiske ruter.