Den gode lyd i hjemmet

Den gode lyd i hjemmet
PIONEERSHOP.DK |
ANNONCE

Vi bruger musik til at slappe af, til at træne, som soundtrack til oprydningen og i det hele taget fylder musik meget i vores hverdag - og dermed også i vores hjem. Som alt andet teknik skal det være nemt at afspille musik - men det skal også lyde godt, for dårlig lyd kan ødelægge selv den bedste musik. De fleste kender nok det store klassiske hi-fi-stereoanlæg fra forældrenes stue - eller lyden af en lille forkølet højttaler på køkkenvæggen. Men i dag er der mange muligheder for at få god detaljeret lyd i hjemmet uden det fylder hele væggen!

Mini anlæg - mega lyd!

Et minianlæg anno 2020 leverer den gode lyd, som man kan holde ud til at høre på i timevis samtidig med at det kan stå på en 25-øre - næsten da. De fleste minianlæg består af to højttalere og en kombineret afspiller/forstærker, men der findes også helt kompakte modeller, hvor alt er bygget sammen i én enhed. Sidstnævnte er især praktiske, hvis anlægget skal monteres på væggen, hvor designet med to højttalere egner sig godt til f.eks. en reol eller andre steder, hvor højttalerne kan stilles med afstand for et bedre stereobillede.

DAB, DAB+, BT, AM/FM, AUX….

Man støder hurtigt på en masse bogstaver, når man kigger på musikanlæg, så det er med at holde tungen lige i munden. De dækker alle over hvilke input-kilder anlægget har og grundlæggende er der to typer - radio (DAB, DAB+ of FM/AM) og lokal afspilning. Lokal afspilning dækker i dag mest over afspilning af musik fra en smartphone og klares ofte via bluetooth, hvor telefonen kobles trådløst til musikanlægget. Det er selvfølgelig også muligt at bruge andre afspillere som f.eks. MP3-afspillere, direkte afspilning fra en USB-stick eller en computer, ligesom man kan bruge et minijackkabel i anlæggets AUX indgang. Mange minianlæg kommer også stadig med indbygget CD-afspiller, så man kan høre musik i høj opløsning fra CD-samlingen. Der findes dog også mange helt nye features, der er værd at kigge efter. Det er f.eks. Apple Airplay, hvor du streamer lyden fra dine Apple produkter til musikanlægget via Wi-Fi - som ofte er væsentligt mere stabilt end bluetooth.

Spotify på reolen!

Mange har idag skiftet den fysiske musiksamling ud med streaming tjenester som Spotify. Hvis du har alle dine afspilningslister klar på Spotify, giver det mening at gå efter et musikanlæg med Spotify Connect, så du helt slipper for at have din telefon tilsluttet anlægget. Med Connect tilkobles anlægget dit Wi-Fi netværk og fra Spotify appen på dit device, vil du nu kunne vælge at afspille musikken direkte fra dit anlæg - telefonen fungerer på den måde kun som styring af spotify.