Find den ingeniøruddannelse, der passer til dig

Find den ingeniøruddannelse, der passer til dig
AAU.DK |
Annonce:

Vil du være ingeniør? Fedt! Hvilken type ingeniør? Måske har du valgt, at du vil være ingeniør, fordi du synes, at ingeniør-tilgangen er spændende. Men valget er ikke så simpelt, for der findes rigtig mange forskellige ingeniøruddannelser på AAU, som du kan vælge imellem. Læs med her, så du kan finde ingeniøruddannelsen, der passer perfekt til dig.

Hvad er din interesse?

Det første, du skal tænke på, når du leder efter den rette ingeniøruddannelse, er, hvad du interesserer dig for og godt kunne tænke dig at arbejde med i fremtiden. Er det byggeri, energi, IT eller noget helt andet? Selvom ingeniører ofte har en lignende tilgang til det, de arbejder med, så afviger de forskellige ingeniøruddannelser alligevel en del fra hinanden. Så læs om de forskellige uddannelser og overvej, hvad, du synes, lyder mest interessant.

Det er også vigtigt at overveje jobmulighederne ved uddannelserne. Nogle studier kan være rigtig spændende, men hvis du ikke synes, at de jobs, man kan få, lyder særlig interessante, så er det måske ikke den rette uddannelse alligevel.

Find ingeniøruddannelsen på AAU

Hos AAU finder du et stort udvalg af forskellige ingeniøruddannelser, som alle har stort fokus på projektorienteret gruppearbejde og tæt samarbejde med erhvervslivet. Du finder både de mere kendte ingeniøruddannelser og de lidt mindre og ukendte af slagsen. Du kan f.eks. læse:

  • Kemiteknologi

  • Arkitektur og design

  • Robotteknologi

  • Byggeri og anlæg

  • Bioteknologi

  • Applied industrial electronics

  • Miljøvidenskab

  • Produkt- og designpsykologi


Er der noget af det, der fanger din interesse? Læs om dem, besøg uddannelserne til åbent hus, prøv uddannelsespraktik, opsøg uddannelsesvejledere eller spørg venner og bekendte, der studerer til ingeniør. Det er ikke nemt at vælge hvilken uddannelse, man vil tage – det er en stor beslutning. Men der er helt sikkert en uddannelse, som du vil elske at gå på.