Jul 2020 – hvilken indflydelse får COVID-19 på julen?

Jul 2020 – hvilken indflydelse får COVID-19 på julen?
SATANA.DK |
Ingen havde forudset hvor slem denne pandemi ville blive, og det ser ud til at virussen fortsætter med at skabe kaos rundt omkring i verdenen. De fleste havde troet og/eller håbet på, at virussen ville være ovre omkring sommertid – måske efterår.
Det skulle dog ikke være sådan, og derfor går vi nu ind i fjerde kvartal med virussen stadigvæk over os. Det er super ærgerligt, eftersom december måned typisk er fyldt med arrangementer og sammenkomster, som nu er truet af denne grufulde virus.

Men hvordan påvirker COVID-19 reelt set julen? Det er svært at sige niøjeagtigt, eftersom det kan ændre sig fra uge til uge, men vi kan forsøge at gennemgå hvordan det på nuværende tidspunkt ser ud til at udfolde sig.

Halloween, J-dag og Black Friday vil alle blive afhold med restriktioner

Hvis vi starter med de events der falder lige op til jul, så ser de alle sammen ud til enten at blive aflyst, eller at blive afholdt under strenge restriktioner. I skrivende stund er virussen ved at blusse op, og faktisk så er vi meget tæt på, at hele verdenen bliver orange igen, hvilket betyder at vi er tilbage i samme tilstand som i starten, hvor vi ikke måtte rejse ud af landet.

Til gengæld så kan vores reaktion på disse små udbrud være afgørende for, hvordan julen påvirkes af virussen, og derfor skal vi tage det seriøst og bruge vores sunde fornuft.

Det kan være en god idé at udskyde sin jule-rejseplaner til næste år

Hvis du har planer om at rejse i juleferien, så bør du nok overveje en ekstra gang, hvorvidt nu er en god idé. Ikke blot fordi det kan være sundhedsmæssigt uforsvarligt, men også fordi det måske slet ikke er muligt for dig at rejse, og fordi du dermed kan risikere at miste dine penge.

Det er selvfølgelig ærgerligt, men har du muligheden for at blive hjemme – hvis nu ikke du har bestilt endnu, eller hvis du har bestilt med afbestilling – så er det klart er foretrække, eftersom virussen er ekstrem utilregnelig, og alt kan dermed ske.

Julen forsvinder ikke – få det bedste ud af den

Selvom der måske skal holdes jul med en masse restriktioner, så gælder det om at få det bedste ud af det. Julen handler om at vise kærligheden til sine nærmeste, og i denne tid er gør man det bedst ved at agere forsvarligt ift. Regeringens retningslinjer.

Lad vær med at tro, at reglerne ikke gælder for dig, bare fordi du måske befinder dig i et mindre udsat område, for det kan pludselig gå rigtig stærkt. Brug hellere lidt ekstra energi på julepynt eller gaver i år, og så kan festerne og diverse julefrokoster vente til næste år – det kan vi nok alle sammen overleve med.