Fordele og ulemper ved køb på afbetaling

Fordele og ulemper ved køb på afbetaling
AFBETALT.DK |
ANNONCE: Når det kommer til betaling for varer, er det lige før, at afbetaling er blevet det nye sort. Der findes snart ikke én webshop eller fysisk butik, der ikke tilbyder afbetaling på den ene eller den anden måde. Det giver dig som forbruger nogle helt andre muligheder end før - men hvad bør du være opmærksom på? Vi gør fordelene og ulemperne ved køb på afbetaling op herunder.

Køb på afbetaling er en fantastisk oplevelse, da det giver dig mulighed for at købe mere, selvom du ikke har pengene. Men, det er også netop det, der gør det til en farlig leg for dem, som måske først betaler og derefter tænker over, hvad det har af betydning for økonomien.

Hvilke fordele er der ved køb på afbetaling?

Vi starter med at se på fordelene.

Du slipper for at spare op

Den måske største fordel ved køb på afbetaling er, at du ikke behøver at spare alle pengene op for at kunne købe et ønsket produkt. For med afbetaling betaler du den fulde pris for det givne produkt i flere og mindre rater fordelt over et vist antal måneder.

Hvordan den enkelte butik eller online forretning vælger at gøre det, kommer an på, hvem de samarbejder med. De forskellige banker har alle deres vilkår, hvilket gør afbetalingsmulighederne så forskellige.

Du kan få det, du gerne vil have

Når nu du slipper for at spare op til det, du godt kunne tænke dig at købe, leder det også over til den fordel, at du kan få det, du gerne vil have. Drømmer du derfor om en stor skærm til stuen, kan du uden problemer købe et TV på afbetaling. Hvilket mærke og hvor mange tommer det skal være, er op til dig.

Læg dog mærke til, om du skal lægge et minimumsbeløb for at kunne oprette en afbetalingsordning.

Hvilke ulemper er der ved afbetaling?

Afbetaling er ikke lutter glade dage, da det man låner, naturligvis også skal betales tilbage igen.

Du skal have råd til afbetalingen

Selvom du i princippet kan købe alt det, du gerne vil, skal pengene på et tidspunkt betales tilbage igen. Derfor er det også vigtigt, at du husker på at skulle have råd til den månedlige ydelse, uden det også går for meget ud over din dagligdag.

Du kan derfor købe det, du gerne vil med det forbehold, at du skal kunne betale den aftalte månedlige ydelse til tiden hver måned, indtil produktet er betalt ud.

Du skal betale mere tilbage, end hvad du låner

Det er som regel ikke gratis at låne penge. Det er derfor svært at komme udenom at skulle betale renter, gebyrer eller andre påfund, som bankerne kan bruge til at tjene penge på, at du skal låne til noget, du ikke har råd til lige nu og her. Der findes rentefrie afbetalingsløsninger, men så er der som regel et gebyr i stedet eller en meget høj rentetilskrivning, hvis ikke lånet er betalt tilbage, når løbetiden er ovre.

Køb derfor kun på afbetaling, hvis du har undersøgt mulighederne nøje, så du undgår at komme ind i en ond spiral, hvor du er nødt til at låne yderligere for at betale af på det, du i forvejen har lånt. Køb derfor ikke både et TV og en Playstation på afbetaling, hvis du ikke har råd til det, når ydelsen skal betales.

Det er derfor både godt og skidt at købe ting på afbetaling. Men som alt andet er man som regel godt stillet, hvis man forinden har sørget for at undersøge tingene nøje og sat sig ind i sin økonomi.