Har du hvad der skal til for at starte din egen forretning?

Har du hvad der skal til for at starte din egen forretning?
FANTONE.DK |
Det er langt fra os alle der ender med at have sin egen forretning, eller være ansat i en leder position. Mange tænker, at det ikke er noget der kan ske for dem, og at de ikke har kompetencerne til det. Det er dog ikke nødvendigvis sandt, og faktisk så kan de fleste blive gode entreprenører, hvis blot man går all-in og har faktisk forsøger at løse et problem, eller har flair for et produkt eller en branche, som man specialiserer sig i.

Det gælder slet ikke om at opfinde den dybe tallerken, og dette er noget der er bredt misforstået bland den almene person. Det gælder dog om at være detaljeorienteret, og samtidig have en sans for effektivitet og eksekvering.

Find en branche eller et produkt du er god til

Det kan være svært at finde en branche man brænder for. Nogle er så heldige, at de tidligt finder ud af, hvad de brænder for, og dermed har de en fordel ved at starte forretning indenfor det felt.

Det er dog ikke nødvendigt, at du finder din niche med det samme. Ofte så kaster man sig ud et projekt, som fører til et andet projekt, og pludselig står du et sted, hvor du aldrig havde regnet med at være for blot 5-10 år siden. Det er det spændende ved entreprenørskab, og det er de konstant nye udfordringer der skal drive værket.

Det gælder om at finde den branche eller niche som man brænder for, og hvor man føler at man kan gøre en forskel med sit produkt eller ydelse. Derefter gælder det om at eksekvere, arbejde hårdt og dermed blive bedre end sine konkurrenter. Det er ikke alle der har det i sig, og det kræver hårdt arbejde og dedikation.

Vær en leder – ikke en diktator 

Det er meget vigtigt, at man som selvstændig kan finde ud af at lede mennesker. Man kan ikke lede en forretning uden at have sine medarbejdere i ryggen. Det gælder om at motivere sin medarbejdere, så de har lyst til at gå den ekstra mil for dig, og ikke blot arbejde for indkomstens skyld. Selvfølgelig er der ingen der ønsker at arbejde gratis, men hvis man som leder formår at få sine medarbejdere til at arbejde over fordi de har lyst til at gøre dig tilfreds, så er man en succesfuld leder.

Gå i luften – også før du føler at du er klar

Starter du fra bunden med et ny projekt – må det være en hjemmeside eller et fysisk produkt, så er den største fejl at man venter for længe med at få produktet ud på markedet. Det kommer ikke til at være perfekt fra start, og kundernes feedback er helt essentiel for produktets fremtidige udvikling. Det er vigtigt at man ikke bruger for lang tid på flueknepperi, som f.eks. emballagedesign eller små detaljer på hjemmesiden. Her kommer det engelske ordsprog ”learning by doing” virkelig til kende.

Det gælder om at komme ud i den virkelige verden og lære af sine fejl og sine succeser, og så kan man altid bedre sit produkt hen ad vejen.