Hjælp din teenager

Hjælp din teenager
UNGUNIVERS.DK |
Som forælder kender man alt til den umulige teenager. Teenageren, der smækker døren i og ikke laver sine lektier. Men der findes også teenageren, der er høflig overfor andre, som laver sine lektier og er sammen med sine venner. Man skal ikke skyde skylden på den første teenager. For hvis teenageren er sådan, er det ofte et større problem end bare dovenskab og uhøflighed. Hvis din teenager er det første eksempel, og du ikke ved, hvad du skal gøre, skal du læse med her.

Tal med din teenager – på en ordentlig måde

Det lyder så simpelt, men kan være rigtigt svært. Her taler vi nemlig ikke om bare at spørge ”Hvordan har din dag været?” Teenageren ved jo ikke, hvad de skal sige. Ved at have mere meningsfyldte og dybe samtaler, kan du finde ud af, hvis der virkelig er noget galt i dit barns liv. Er det svært i skolen? Er dit barn ensom? Har dit barn svært ved at finde ud af, hvad der interesserer ham/hende? For udsatte børn og unge er noget af det vigtigste nemlig at have en voksen at tale med. Prøv derfor nogle gange at vær dit barns ven. Ikke på en kliché måde, hvor I skal have samme interesser. Men på en måde hvor dit barn føler, at det er som at snakke med sin egen ven.

Når teenageren kommer hjem fra skole, så lad være med at stille simple spørgsmål bare for at stille dem. Spørg i stedet mere konkret som f.eks. ”Hvad lavede I i dansk i dag?” ”Har du snakket med dine venner i dag?” ”Hvad har været sjovest i dag?” Din teenager vil også kunne mærke, at du interesserer dig for dem på et højere plan. Som forælder kan det også være en god idé selv at læse op på unges sundhed og trivsel, så du kan få et bedre indblik i dit barns hverdag.

For teenageren, der kan have det svært, kan det være en god idé at finde et forum for unge, hvor de kan læse gode råd og tips om det at være ung.