Kom af med dine gamle ting, før sommerferien.

Kom af med dine gamle ting, før sommerferien.
CAMPENAUKTIONER.DK |
Vi er alle klar over, at en sommerferie ofte kan være grov ved pengepungen – specielt hvis vi vælger at rejse midt i højsæsonen. Det gælder uanset, om vi tager flyet ned til de sydeuropæiske destinationer, eller om vi lejer et sommerhus i det nordlige Tyskland. Af samme årsag bruger vi en del af vores løn på at spare op til kommende ferieoplevelser. Kan du godt bruge lidt ekstra penge, inden din næste sommerferie? Herunder får du nogle idéer til, hvordan du kan tjene lidt ekstra, således at du kan forsøde dig og din familie på jeres næste sommerferie.

Brug auktioner til at tjene ekstra penge

Hvis du vil tjene lidt ekstra penge, kan du overveje at sælge nogle af dine gamle ting via en auktion. Du kan eksempelvis bruge online auktioner til at sælge nogle af de ting, som du ikke længere har brug for. Det er nemt at sælge via en online auktion, og det kræver ofte ikke det store af dig. Normalt skal du blot indlevere dine varer i god stand, og således at de ser præsentable ud til de billeder, der skal være af varerne i auktionskataloget. Derudover skal du bare angive dine kontakt- og kontooplysninger.

Hvis du ikke stoler ret meget på teknologi og online auktioner, kan du naturligvis også møde op til en fysisk auktion, hvor du selv medbringer dine varer. Der findes en del fysiske auktionshuse i Danmark, hvorfor du muligvis kan finde et, som er tæt på dig.

Tag på et klassisk loppemarked

Hvis du ikke er den store auktionshaj, kan du overveje at tage på et klassisk loppemarked, hvor det også er muligt at sælge brugte ting og sager. Hvis du vælger at få en stand på et klassisk loppemarked, kan du endda lave det til et lille familieprojekt, hvis du har kone og børn. På den måde kan I få en hyggelig dag ud af det, mens I faktisk tjener ekstra penge, som kan bruges på flere is på sommerferien.

Som årstiden skrider frem, vil der åbne flere loppemarkeder på Bornholm. Derfor bør du holde øje med, hvornår der er et loppemarked i nærheden af dig. Det kan gøres nemt og hurtigt via internettet.

Sælg dine ting på diverse internetsider eller sociale medier

Hvis du er skrap til det med at sælge online, behøver du måske hverken et loppemarked eller et auktionshus til at hjælpe dig. Det er blevet mere og mere populært at sælge sine brugte ting privat på diverse internetsider samt sociale medier. Det kan eksempelvis være på Den Blå Avis, men der er ligeledes opstået en masse forskellige grupper på Facebook, hvor det er muligt at sælge sine brugte ting til en fair pris. Fordelen ved at bruge grupper på eksempelvis Facebook er, at folk normalt er hurtige til at reagere på et opslag, hvis de er interesserede i en bestemt vare.

Diverse internetsider, og de sociale medier, kan derfor være de steder, hvor du hurtigst kan tjene lidt ekstra penge, som du og familien kan bruge til jeres næste sommerferie.