Det sker: Boom af måltidskasser i Danmark

Det sker: Boom af måltidskasser i Danmark
MAALTIDSKASSER-ONLINE.DK |
Der er sket et stort boom af måltidskasser i Danmark. Markedet udvides og udfordres konstant af nye leverandører, som ønsker et bid af markedet.

Kampen om nye kunder og at fastholde dem har aldrig været større. Det tvinger leverandørerne af måltidskasserne til at presse priserne, gøre måltidskasserne mere fleksible og hele tiden tilpasse udvalget efter efterspørgslen.

Måltidskasser dengang og nu…

Aarstiderne er blandt de ældste leverandører af måltidskasser i Danmark. Tidslinjen tager os tilbage til 2003, hvor Aarstiderne for første gang introducerer måltidskasser og tilbyder ”Singlekassen” til én person.

Disse måltidskasser fyldes i første omgang med grønt og kolonial. I takt med, at kundebasen med tiden øges, udvides produktionsfaciliteterne, hvorefter leveringerne af Aarstiderne måltidskasser virkelig begynder at vinde frem hos danskerne.

Siden da har markedet for måltidskasser for alvor taget fart. I dag finder du et hav af forskellige leverandører, som udfordrer branchen med nye højder og tiltag. Der har aldrig før været et større udvalg af børnevenlige, hurtige, vegetariske og veganske måltidskasser.

Udenlandske spillere har ligeledes bemærket den store fremvækst af måltidskasser i Danmark og det store potentiale.

Senest har det tyske firma Marley Spoon meldt sig på banen, som også tilbyder måltidskasser i USA og europæiske lande såsom Holland og Østrig.

Det tegner endnu ikke til, at markedet er mættet. Derfor er det spændende at følge med i udviklingen og se, om der kommer flere danske eller udenlandske konkurrenter på sigt.

Af danske leverandører finder du eksempelvis Skagenfood og RetNemt.

Årsagerne bag måltidskassernes popularitet

Der er ingen tvivl om, at hele ”convenience” fænomenet har en stor betydning. Det er blandt andet den faktor, der skal findes i det stigende tilvalg af måltidskasser blandt børnefamilier i Danmark.

I dag kan det være svært at finde tid til det hele. Hverdagen går hurtigt og føles presset for mange børnefamilier, der hver dag jonglerer med arbejde, børn, fritidsinteresser og praktiske gøremål.

For mange er måltidskasser en suveræn løsning til at mindske presset i hverdag. Med en måltidskasse er der nemlig ingen grund til at planlægge ugens måltider, bruge tid på indkøb eller stå timevis i køkkenet.

Måltidskasserne indeholder alt, hvad du skal bruge for at tilberede dine måltider nemt og enkelt. Leverandøren sørger for levering af måltidskasser og sikrer, at din måltidskasse er fyldt med sunde, nærende og gode ingredienser.

Til alle måltidskasser følger der simple og let udførlige opskrifter, så du har nemt ved at gå i gang med måltiderne. Dine børn kan endda sagtens hjælpe til med madlavningen, som kan klares på 20-30 minutter pr. måltid.

Netop fordi der er så mange forskellige leverandører af måltidskasser, kan du finde lige præcis den måltidskasse, der falder i din og din families smag.

Uanset om du foretrækker din madlavning økologisk, børnevenlig, glutenfri eller vegetarisk. Det er det, der ligeledes er med til at adskille leverandører fra hinanden.

Nogle leverandører tilbyder måltidskasser med alle ingredienser og tilhørende opskrifter, mens andre såsom Kokkens Hverdagsmad, Halkær Ådal og Simple Feast leverer færdiglavede måltider, der blot skal opvarmes og serveres.

Så simpelt er konceptet bag måltidskasser

Måltidskasser er et ganske simpelt koncept, hvorfor det også vinder frem hos brugerne. For at bestille en måltidskasse skal du blot klikke dig ind på en leverandørs hjemmeside.

Find den måltidskasse, som du foretrækker. Bestem antal personer og dage, som du ønsker måltidskassen til. Angiv dine oplysninger og bestil måltidskassen hjem til dig.

Med et par enkelte klik har du lagt din første ordre, og du vil nu få måltidskassen leveret hjem til dig på den angivne leveringsdato.

Det vil sige, at indenfor et par dage vil du få en måltidskasse leveret hjem til din dør fyldt med de ingredienser, som du skal bruge for at tilberede ugens måltider.

Fordelene ved konceptet er, at du slipper for at planlægge madplan og handle ind. Det hele bliver leveret hjem til dig, så du kan gå i gang med måltiderne, når det passer dig.

Alle måltiderne er tilpasset det antal kuverter, som du har oplyst. Derfor vil du ingen madspild opleve, når ugen er omme. Alle ingredienser og råvarer vil være taget i brug, og køleskabet vil føles tom igen.

Kan det betale sig med måltidskasser?

Dette er nok et af de spørgsmål, som de fleste i målgruppen grubler sig over. Dem som muligvis holder sig tilbage og er afventende i sin beslutning. Kan det overhovedet betale sig? Kan du gøre det billigere selv?

Svaret er ja. Det er helt sikkert muligt at minimere kuvertpriserne ved at planlægge ugens madplan og smutte i supermarkedet og handle ind til det hele selv.

Værdien ved måltidskasserne er netop den tid, som du sparer ved at presse disse gøremål i din hverdag.

For måltidskasser løser de udfordringer, der er ved at finde på kreative madplaner og bruge timevis i supermarkedet på at handle ind. Og så er der transporten frem og tilbage til supermarkedet.

Det er noget af det, som driver leverandørerne af måltidskasser. For de vil gerne hjælpe med at gøre danske familier mindre pressede i hverdagen. Det kan de ved at tilbyde måltidskasser, som letter hverdagen og gør madlavningen meget nemmere.

Fleksibiliteten ved måltidskasser er desuden stor. Det er helt op til dig, om du eksempelvis ønsker at modtage en måltidskasse én gang, hver uge eller hver anden uge.

Ved at bestille en måltidskasse binder du dig derfor ikke til en periode på x antal uger. Derfor står det dig frit for, om du vil prøve en måltidskasse fra en eller flere forskellige leverandører.

På den måde kan du undersøge hvilken leverandør, der i virkeligheden er din foretrukne. Det er værd at teste en hverdag, som byder på ugentlige nye, inspirerende og spændende måltider.

Hvis du endnu ikke har prøvet en måltidskasse, er det måske på tide? Det kan endda være, at du får udfordret dine smagsløg og prøvet nogle nye retter, som du ellers ikke ville kaste dig ud i, hvis det er dig, der normalt planlægger madplaner i din husstand.

Uanset hvad er det skandinaviske koncept måltidskasser et spændende marked, der bliver interessant at følge udviklingen de næste par år.