Gør din terrasse til dit nye fristed

Gør din terrasse til dit nye fristed
morning breakfast on the sunny terrase with fruits and wine
MARKISEEKSPERTEN.DK |
En terrasse kan være mange ting – et sted, hvor udendørslegetøj og græsslåmaskiner står, et hjem til grillen og det store havebord til sommerens fester, eller måske bare et område med fliser, du aldrig får brugt til noget. Men det er faktisk muligt for dig at gøre din terrasse til et fristed, hvor du kan slappe af og koble af fra hverdagen, uden det kræver særlig meget af dig.

Nemme idéer til fornyelse

Det behøver slet ikke være hverken dyrt eller omstændigt at pifte terrassen eller altanen op. Du når langt med et lækkert loungemøbel, som du rigtigt kan flyde ud i, eller nogle gamle havelanterner med stearinlys, der tilføjer noget hygge. Loungemøblet kan for eksempel laves på budget med gamle paller, madrasser og bløde puder.

En næsten uundværlig del af et hvilket som helst frirum er planter – det er en af de største trends i indretning i øjeblikket, og det er noget, som alle kan være med til. Du kan nemt passe forskellige krukker med jordbær, krydderurter og flotte planter. En del af trenden er at skabe en form for jungle i rummet, også udendørs på en terrassen eller altanen, hvor store, grønne planter fylder både i højde og bredde og giver en følelse af hygge og nærvær.

Fleksibel løsning til overdækket terrasse og altan

En genial tilføjelse til terrassen er en markise, som du kan rulle ud og ind, som du lyster. Hvis solen skinner fra en skyfri himmel, kan det være en fordel at have en markise, der kan give noget beskyttelse fra solen, så du kan sidde ude på terrassen og nyde det gode vejr, selvom solen brager ned. Omvendt er den også praktisk, hvis det regner eller blæser let, da den i så fald kan give dig beskyttelse, hvis du sidder ude i en hyggekrog med et tæppe og en god bog. Et godt bud på en god markise er Benchmark-markisen, som er en af markedets stærkeste markiser. Markiseeksperten, der forhandler den, garanterer en markise til en god pris med 5 års garanti i god kvalitet, der gør, at den både beskytter mod sol, regn og blæst og nemt styres med en smart fjernbetjening.

Fordelen ved en markise er den fleksibilitet, der følger med – i forhold til en overdækket terrasse eller altan kan du med en markise nemlig selv bestemme, hvornår du vil sidde overdækket og under åben himmel. Måske vil du på en varm sommerdag gerne sidde under fuld sol, når du spiser morgenmad og aftensmad, så du virkelig kan udnytte det gode vejr, mens du i løbet af dagtimerne gerne vil beskyttes mod de skadelige stråler. Med en markise er det muligt. Du ruller blot markisen ud med et klik på din fjernbetjening, indtil den er, hvor du gerne vil have den, og så ruller du den ind igen, når du vil nyde solens stråler.

 

Det betyder, at du med få trin kan få en næsten helt ny terrasse eller altan. Det kræver blot nogle gode møbler, hyggebelysning og frodige planter – og ikke mindst en markise, der gør det både nemt og fleksibelt at styre forholdene udenfor. Du kan altså gøre dine udendørsområder mere brugbare og rare, så det føles som et afslappende fristed – og med en markise kan du nyde det hele dagen lang, lige meget om der kommer en lille byge, eller solen bliver en anelse for skarp.