Rejs til Tyrkiet, og få det bedste fra to verdener

De varme sommerdage er nu en saga blot i det danske land, og forude venter kun en endnu koldere tid. Hvis du ikke har mulighed for at komme afsted på ferie i løbet af vinteren, kan du allerede nu begynde at kigge frem mod den næste sommerferie. Hvis du, som de fleste af os, har lyst til sol og strand, kulturelle og kulinariske oplevelser samt overordnet velvære, bør du overveje en af de yderst populære charterferier. Her er det fabelagtige Tyrkiet en oplagt feriedestination, som kombinerer alt det ovenstående og det bedste fra to verdener.

Hvorfor Tyrkiet?
Det er i virkeligheden ganske enkelt: Tyrkiet kan imødekomme alle dine behov. Udover det fantastiske klima og den flotte natur, byder landet også på venlige og gæstfri mennesker og en afslappet mentalitet. Tyrkiet har en utrolig lang kyststrækning, så der er nok destinationer at vælge imellem, når det kommer til strandferie. Den tyrkiske mad er kendt og elsket verden over med god grund – her er noget for enhver smag. Nattelivet i Tyrkiet er på højde med mange andre europæiske fest-destinationer, så her er der heller ikke noget at sætte en finger på. Den måske største fordel ved den populære charterdestination skal dog findes i forbindelse med det økonomiske aspekt, da du kan finde meget billige rejser til Tyrkiet.

Europa og Asien i smuk symbiose
Tyrkiet har en fantastisk kultur og samtidig en ganske særpræget historie. Som den centrale del af det tidligere Osmanner-rige rummer Tyrkiet utrolig megen historie, hvilket især kommer til udtryk i landets største by, Istanbul – det gamle Konstantinopel. Størstedelen af Istanbul ligger vest for Bosporus-strædet og er således primært europæisk orienteret. Østsiden repræsenterer imidlertid Asien, og dermed deler byen sig imellem hhv. det europæiske- og asiatiske kontinent, hvorfor både Istanbul, og Tyrkiet generelt, kombinerer forskelligartet kultur og historie på bedste vis.