Kvinde på knallert fik lette skader i trafikuheld

Kvinde på knallert fik lette skader i trafikuheld

Mandag klokken 9.09 kom en 27-årig kvinde på knallert lettere til skade ved et mindre færdselsuheld i krydset Søndre Landevej og Limensgaden ved Aakirkeby.

En 70-årig mand i minibus overså kvinden, da han kørte ud fra Limensgaden. Hun kom kun lettere til skade og blev bragt til kontrol på akutmodtagelsen. Det oplyser Bornholms Politi.