Idrætsorganisationen ønsker at bruge cirka 20.000 kroner til aktiviteter som optakt til og i forbindelse med afviklingen af Royal Run på Bornholm og vil blandt andet stille flag og bannere gratis til rådighed til de deltagende institutioner.
Pengene vil DGI Bornholm finde i en bevilling fra Idrættens Videns- og Kompetenceråd. Bevillingen på 25.000 kroner blev i sin tid givet til et projekt, hvor DGI Bornholm ønskede at bygge bro mellem de lokale idrætsforeninger og beboerne på Røde Kors’ asylcenter på Bornholm.
Inden asylcentret lukkede, brugte DGI Bornholm cirka 5.000 kroner af bevillingen til planlægning og gennemførelse af en miniidrætsskole for asylcenterets børn sidste sommer.
Såfremt Idrættens Videns- og Kompetenceråd ikke imødekommer forespørgslen, vil DGI Bornholm lave målrettede tiltag mod øens flygtninge.
Sagen bliver behandlet på et møde mandag den 11. marts.