Det fremgår svar på en række spørgsmål, som Socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn og partiets bornholmske folketingsmedlem Lea Wermelin, stillede transportministeren, efter at Bornholms Tidende den 15. februar kunne afsløre, at Molslinjen først begyndte at fremskaffe de lovpligtige dokumenter og godkendelser, der var nødvendige for at Povl Anker kunne indsættes som reservefærge, 14 dage efter at rederiet havde overtaget kontrakten på færgebetjening af Bornholm.
Det er ikke rigtigt
– Molslinjen dokumenterede overfor ministeriet forud for driftsstart, at Molslinjen rådede over erstatningsfærgen Povl Anker fra driftsstart, skriver ministeriet i sit svar til de to socialdemokrater, men kommer i øvrigt ikke nærmere ind på, hvori denne dokumentation bestod.
Ligeledes mener Ole Birk Olesen ikke, at det er et problem, at rederiet først samme dag, som Povl Anker skulle indsættes som erstatningsfærge, begyndte at fremskaffe de nødvendige dokumenter.
– Molslinjen har overfor ministeriet dokumenteret, at da Molslinjen fik behov for at indsætte Povl Anker den 14. september 2018, fik Molslinjen tilvejebragt alle nødvendige godkendelser og fik indsat erstatningsfærgen inden for de i kontrakten fastsatte frister, hedder det videre i ministerens svar.
– Det er derfor ikke rigtigt, når det anføres, at Molslinjen har brudt kontrakten. Molslinjen har rådet over en erstatningsfærge som krævet samt kunnet indsætte denne, da dette var påkrævet, slutter Ole Birk Olesen med at konkludere.
Det var ikke nødvendigt
Transportministeren mener heller ikke, at det udgør et problem, at klassifikationsselskabet DNV GL den 14. september godkendte sikkerheden om bord på Povl Anker, selvom en vital del af skibets antiterrorberedskab på det tidspunkt beviseligt ikke virkede.
I sit svar til Prehn og Wermelin tager ministeren ikke stilling til, hvordan det, trods den defekte komponent, kunne lade sig gøre at få færgen godkendt. Han forholder sig udelukkende til, om den pågældende komponent var nødvendig på den tur fra Rønne til Køge, som Povl Anker sejlede den 14. september om eftermiddagen.
– Ruten mellem Rønne og Køge, som er den rute Povl Anker blev indsat på den 14. september 2018, er at betragte som en indenlandsk rute, og der var derfor ikke en forpligtelse til, at anti-terrorberedskabet skal være funktionelt, skriver ministeriet i sit svar.
– Der er derfor heller ikke i dette tilfælde tale om en overtrædelse af kontrakten, konkluderer Transportministeriet.
S: Det svar rejser flere spørgsmål
Hverken Rasmus Prehn eller Lea Wermelin er tilfredse med transportminister Ole Birk Olesens svar på deres spørgsmål om Molslinjens rådighed over en reservefærge.
– Det svar rejser flere spørgsmål, end det besvarer, siger Rasmus Prehn til Bornholms Tidende og bebuder, at han og Lea Wermelin nu vil stille en række opfølgende spørgsmål til Transportministeren.
De undrer sig begge over, hvordan Molslinjen ville have båret sig ad med at fremskaffe de nødvendige dokumenter, hvis behovet for at indsætte reservefærgen var opstået på en lørdag eller en søndag, hvor Søfartsstyrelsen normalt ikke har et beredskab, der gør, at styrelsen kan udstede de mest nødvendige dokumenter med kort varsel.
– Ville de så have været i stand til at indsætte en reservefærge indenfor tidsfristen? spørger Lea Wermelin.
Rasmus Prehn påpeger videre, at det ifølge Bornholms Tidendes dokumentation tog rederiet næsten ni timer at fremskaffe de lovpligtige dokumenter, og at det derfor ikke ville have været muligt at indsætte Povl Anker på Rønne-Ystad-ruten, hvor tidsfristen for indsættelse af reservefærge kun er seks timer.
– Det bliver ministeren nødt til at redegøre for, siger han til Bornholms Tidende.
Endnu en omgang ikke-svar
– Det er endnu en omgang ikke-svar, som vi ikke kan bruge til noget, fra en minister som ikke vil engagere sig, siger Lea Wermelin til Bornholms Tidende og fortæller, at hun og Rasmus Prehn i deres henvendelse til Transportministeren også har bedt om at samle partierne bag det bornholmske færgeforlig.
– Vi mener, det er både bekymrende og et tillidsbrud fra Molslinjens side, at der ikke var styr på godkendelse af Povl Anker, og at det kalder på en samling i forligskredsen for at sikre, at Bornholm får den færgebetjening, som besluttet i de politiske aftaler, og at der er den nødvendige kontrol og opfølgning på kontrakten med rederiet fra ministeriets side, skrev Prehn og Wermelin til transportministeren.
Den del af de to socialdemokraters henvendelse har ministeren imidlertid ikke reageret på, og han har ifølge Lea Wermelin ikke taget initiativ til at indkalde partierne i forligskredsen.
Overvejer paragraf 20-spørgsmål
Det får nu Lea Wermelin og Rasmus Prehn til at overveje, om de skal rejse de opfølgende spørgsmål til Transportministeren som såkaldte paragraf 20-spørgsmål.
Det er spørgsmål, som ifølge Folketingets forretningsorden kan rejses mere formelt overfor en minister, om som inden for en uge skal besvares mundtligt i Folketingets spørgetid, og hvor der kan stilles uddybende spørgsmål, som ministeren skal svare på med det samme.
Det er normalt ikke en praksis man bruger indenfor en forligskreds. Her vil man i stedet blot spørge ministeren mere uformelt, sådan som Prehn og Wermelin indtil nu har gjort.
– Men det forudsætter, at dem man har indgået en aftale med, samarbejder. Det er ikke tilfældet her. Derfor kan det blive nødvendigt at stille spørgsmålene mere formelt, bebuder Lea Wermelin og påpeger, at Transportministeren efter hendes mening virker mere optaget af ikke at involvere sig.
– I stedet for at sikre bornholmerne den færgebetjening, forligspartierne har besluttet, synes jeg gang på gang, at Transportministeren stiller sig på rederiets side. Det er bekymrende for den fremtidige kontrol med færgebetjeningen af Bornholm, siger hun.
Facebook
