Hotel Hammersø kom fint ud af 2018

Hotel Hammersø i Allinge har i det seneste regnskabsår opnået et resultat på 549.000 kroner efter skat. Det fremgår af de offentliggjorte regnskaber.

Hotellet har i alle årene frem til 2017 været drevet som privat virksomhed, men i 2017 blev anpartsselskabet Hotel Hammersø ApS oprettet som et led i det igangværende generationsskifte, hvorfor regnskaberne nu er offentligt tilgængelige.

Helt tilbage fra 1906 har der været drevet hotel på stedet, hvor Hotel Hammersø ligger. I 1942 købte Magnus og Karen Kjær hotellet, og i 1988 overtog deres datter Nina Kjær hotellet sammen med sin mand Birger. I dag er også tredje generation, Ninette Kjær, en del af driften på Hotel Hammersø.