Tidligere styrmand på hurtigfærgen: Høje bølger vil udløse skibets alarmer

Selvom Søfartsstyrelsen har godkendt Molslinjens færge Express 1 til at sejle i seks meter høje bølger, tyder meget på, at denne grænse ligger væsentligt over, hvad færgen reelt kan præstere.

Det viser en række dokumenter fra de engelske søfartsmyndigheder, som Bornholms Tidende har fået adgang til.

Inden Molslinjen i april 2012 overtog Express 1 fra det franske rederi LD Lines, havde den i knap tre år betjent forskellige ruter på Den Engelske Kanal.

I den periode var færgen stadig udstyret med den t-foil-stabilisator, der, som Bornholms Tidende tidligere har dokumenteret, blev afmonteret i forbindelse med Molslinjens overtagelse, og som nu indgår i den skibstekniske undersøgelse, Transportministeriet har igangsat efter gentagne klager over passagerkomforten.

Trods det mere omfattende stabiliseringssystem godkendte den engelske søfartsstyrelse, Maritime and Coastguard Agency, alligevel aldrig Express 1 til sejlads i bølger, der var højere end tre en halv meter.

Det fremgår af en række sejladstilladelser, såkaldte ”Permit to Operate”, som den engelske søfartsstyrelse udstedte til færgen, mens den sejlede på Den Engelske Kanal.

Det er dokumenter, der modsvarer den ”Tilladelse til sejlads med passagerer”, som den danske søfartsstyrelse har udstedt til Express 1 på ruten mellem Rønne og Ystad, og som er opslået i passagerområdet i skibet.

Afviste blankt

I de engelske tilladelser skriver Maritime and Coastguard Agency helt specifikt, at Express 1 ikke må sejle, hvis den signifikante bølgehøjde overstiger tre en halv meter.

Det betyder, at skibet skal blive i havn, hvis gennemsnittet af den højeste tredjedel af bølgerne overstiger denne grænse.

Flere gange, mens Express 1 sejlede i Den Engelske Kanal, forsøgte det australske Incat-værft, hvor færgen er konstrueret og bygget, at overbevise de engelske søfartsmyndigheder om, at grænsen på tre en halv meter skulle hæves, men det lykkedes aldrig.

– Det afviste Maritime and Coastguard Agency blankt, hver gang Incat prøvede, fortæller Guy South.

Han var styrmand da Express 1, som dengang hed Norman Arrow, blev sejlet fra Incat-værftet i Australien til Dover i England, og sidenhen, frem til Molslinjens overtagelse, var han kaptajn på færgen, mens den sejlede i rutefart på Den Engelske Kanal.

Den danske version af sejladstilladelsen indeholder imidlertid ikke begrænsningen på tre en halv meter. Den henviser i stedet til et såkaldt klassecertifikat.


Foto: Berit Hvassum

Et klassecertifikat er et dokument, der er udstedt af DNV GL, som er et uafhængigt internationalt firma, der blandt andet anvendes af forsikringsselskaber og søfartsmyndigheder som sagkyndige til at kontrollere, vurdere og garantere sikkerheds- og sejladsegenskaber på skibe.

Af certifikatet, som DNV GL har udstedt til Express 1, fremgår det, at skibet er godkendt efter en række internationale standardarder, der klassificerer det som en højhastighedsfærge, og så længe det overholder kravene til disse standarder, må det sejle i op til seks meter høje bølger.

Trods gentagne henvendelser har det ikke været muligt at få en forklaring fra den engelske søfartsstyrelse, Maritime and Coastguard Agency, på, hvorfor man fastholdt tre en halv meter som den maksimalt tilladte bølgehøjde for Express 1, men den tidligere kaptajn Guy South har måske en del af forklaringen.

Ifølge ham er det slet ikke muligt at sejle færgen forsvarligt i seks meter høje bølger. Det vil den efter hans mening slet ikke kunne holde til. Og hans erfaringer med Express 1 stammer vel at mærke fra dengang, færgen havde en t-foil installeret.

– Med bølger over tre en halv meter vil færgens accellerationsalarmer blive aktiveret, forklarer han til Bornholms Tidende.

Accellerationsalarmerne er en række følere, der er placeret på færgen, hvor de måler den mekaniske påvirkning af skibet, mens det sejler.

Hvis skibets bevægelser betyder, at de mekaniske påvirkninger nærmer sig de grænseværdier, færgen er konstrueret til, lyder en række alarmer på skibets bro.

De skal advare om, at der potentielt er fare for skader på skibet, så besætningen kan mindske skibets bevægelser ved at ændre kurs, sænke hastigheden eller ultimativt at søge nødhavn.

Dobbeltrolle

At den danske søfartsstyrelse godkender Express 1 til sejlads i seks meter bølger, mens den engelske søfartsstyrelse kun vil acceptere tre en halv meter, skyldes muligvis, at det i England er Maritime and Coastguard Agency, som selv inspicerer skibe og vurderer, hvilke forhold de må sejle under.

En del af den opgave er i Danmark uddelegeret til en række eksterne private selskaber, som Søfartsstyrelsen har indgået konktrakt med. Heriblandt DNV GL, der tidligere har godkendt Express 1 til sejlads i seks meter bølger.

Imidlertid har DNV GL, selvom firmaet nyder stor respekt og anseelse i fagkredse, en dobbeltrolle.

Udover at agere sagkyndig for forsikringsselskaber og søfartsmyndigheder udfører DNV GL også arbejde for skibskonstruktører og -værfter, heriblandt Incat-værftet, der har bygget Express 1.

I denne rolle foretager DNV GL kvalitetskontrol på konstruktions- og byggeprocessen på værftet, således at værftet kan dokumentere at skibet lever op til de krav, der kræves for at opnå et bestemt klassecertifikat.


Foto: Berit Hvassum

For Express 1’s vedkommende, har DNV GL altså arbejdet både for det værft, som ønskede at hæve de engelske søfartsmyndigheders grænse for, hvornår skibet måtte sejle, og selskabet har efterfølgende udført arbejde for den danske Søfartsstyrelse, som på basis af DNV GL’s eget certifikat, har godkendt Express 1 til sejlads i seks meter bølger.

Hvilke vurderinger, der nøjagtigt ligger til grund for Søfartsstyrelsens godkendelse af Express 1 til sejlads i seks meter høje bølger, har det ikke været muligt for Bornholms Tidende at få en forklaring på.

Hos Søfartsstyrelsen afviser man, at være i besiddelse af de dokumenter fra DNV GL, som angiver en maksimal bølgehøjde på seks meter.

– De omtalte dokumenter fra DNV GL har ikke indgået i godkendelsen og har ikke været udvekslet mellem DNV GL og Søfartsstyrelsen, lyder det styrelsens skriftlige svar på Bornholms Tidendes anmodning om aktindsigt.

Og hos DNV GL ønsker man slet ikke at at kommentere i forbindelse med godkendelsen af Express 1 overfor avisen.

– DNV GLs aftaler med kunder omfatter strenge fortrolighedsforpligtelser, skriver Flemming Mose Christensen, der er leder af DNV GL’s maritime afdeling i Danmark.

Biler skal surres

Heller ikke Molslinjen ønsker at kommentere de engelske søfartsmyndigheders lavere grænser for sejlads med Express 1.

I stedet henviser rederiets kommunikationschef, Jesper Maack, i et skriftligt svar til Bornholms Tidende, til de engelske søfartsmyndigheder og til færgens såkaldte ”Craft Operating Manual”, som Incat-værftet har udarbejdet.

Craft Operating Manual er en detaljeret vejledning i, hvordan man sejler og vedligeholder Express 1 – færgens brugsanvisning.

I den står der, baseret på certifikaterne fra DNV GL, at Express 1 er godkendt til sejlads i seks meter høje bølger.

Af samme dokument fremgår det i øvrigt, at når færgens accellerartionsalarmer udløses, bør passagerer af hensyn til deres egen sikkerhed kun opholde sig siddende, og ved bølgehøjder over 4,5 meter skal en del af de lastvogne og biler, der transporteres på vogndækkets midterste baner være fastsurret under sejlads.